Her for et par uger siden, hvor solen stod højt på himlen og varmede dejligt, stod og ude på min altan og tænkte over livet. Jeg tænkte også over at det var lang tid siden jeg havde skrevet herinde. Men så skete der noget, som var værd at skrive om:
 
Ud af min ene øjenkrog, så jeg to par vinger, der baskede og perlesten, der fløj rundt nede i baggården. Ved nærmere kig, så jeg at det var en falk, som sad oven på en due og var i færd med at dræbe den. Jeg snuppede mit kamera og farede ned og satte mig op på en affaldscontainer, så jeg kunne kigge over plankeværket. Falken var i fuld gang med at æde den stakkels due, og jeg fik taget nogle billeder af det.
 
En halv time efter kunne jeg høre en hund pive og jeg skyndte mig ud på altanen og så at falken nu lige havde dræbt en golden retriever og var i færd med at æde den. Stakkels vuffer. Jeg løb ned til min forrige position og skød nogle billederne af den sultne fugl.
 
Da jeg kom op i min lejlighed igen, opdagede jeg desværre at jeg forinden havde taget memory-kortet ud af mit kamera. Jeg løb derfor igen ned for at tage billeder, men til min ærgelse var dyrene væk.
 
Pludselig gik der en sky for solen, hvilket gjorde min ærgelse endnu større, da det nu havde været sådan en dejlig dag. Jeg gik trist om til hoveddøren for at gå op igen, da jeg kaster et blik op mod himlen og ser at det slet ikke er en sky, som dækker for solen. Jeg tror simpelthen ikke mine egne øjne. Det er falken, som kommer flyvende med en kæmpe dinosaurus, en T-Rex. Falken bærer den i nakkeskindet, som var den dens unge. Den flyver over min bygning og smider dino’en i baggården. Jeg løber derom og møder et kæmpe T-Rex hoved, som har knust lågen i sit fald. Halen ligger delvist over muren over til nabogrunden, og falken sidder midt på kroppen af dino’en og har allerede ædt en stor del.
 
Jeg står bare måbende med mit kamera i hånden og kigger. Det går op for mig at jeg hellere må tage nogle billeder af det, men da jeg trkker på udløseren, sker der ikke noget. Kameraet er løbet tør for strøm!
 
Fuck hvor var det ærgerligt. Men jeg har da stadig billedet af falken og duen, og det er da også fedt nok.

I dag var jeg så nede i min mors gamle lejlighed/klinik for at rydde det sidste op for hende. Og eftersom jeg har boet dernede, før hun fik klinik der, var der også nogle af mine gamle ting der. Det er meget sjovt at finde sine gamle ting frem.
 
Jeg fandt bl.a. mit gamle luftgevær, som jeg købte sammen med Claus og Martin. da vi var 13 år gamle eller sådan noget. Dengang brugte vi dem (de havde også købt et gevær hver) til at skyde skovsnegle med, omme i deres forældres have. På et tidspunkt da én af sneglene splattede ud, splattede noget af den lige op i munden på Martin. Det morede Claus og jeg os meget over.
 
Men jeg fandt jo det her luftgevær. Desværre havde jeg ingen hagl til det, men prøvede da at knække det alligevel og bare skyde med luft. Jeg sigtede efter en solsort, som sad på muren udenfor. Sigtede og tog ubevidst aftræk, som jeg har lært. Puf! sagde det og fuglen var væk og fjerene dalede langsom ned mod jorden. Jeg blev noget overrasket over at den skød luft så kraftigt ud. Og at vinduet slet ikke var gået i stykker. Jeg fandt mig et nyt mål; pælen hvortil tørresnorene er fastgjort, og skød på den. Den forsvandt også bare sådan, og alle snorene faldt til jorden. Men denne gang så jeg, at det slet ikke var luft den skød med. Det var laser, tror jeg, for der kom en meget tynd og blå lysstråle ud af løbet. Det ville jo måske også forklare at jeg kunne skyde igennem vinduet, uden at der skete det noget.
 
Ret vildt at luftgeværer, der ikke har været brugt et stykke tid, bare kan forvandle sig til lasergeværer i stedet for. Det kan være jeg skal prøve at købe nogle hagl, og se hvad der sker hvis jeg skyder både med hagl og laser. Det er slet ikke sikkert den kan, men det er da et forsøg værd.