Det er ved at være noget tid siden nu, men jeg synes alligevel at min oplevelse skal deles med verden. Jeg har nemlig fået ny cykel, da den gamle var ved at være godt og grundigt gennembrugt. Gearene hakkede, kun forbremsen virkede (og den virkede dårligt), den ene pedal var ved at falde af og så var forhjulet punkteret.

 
Jeg tænkte at jeg kunne købe mig en brugt cykel til en billig penge et eller andet sted i byen. Og rigtig nok. Min kæreste fortalte mig og en forretning på hjørne af to gader, forretning hed Cykelhjørnet. Hun havde endda set en fin, sort cykel, som lige passede til mig. Vi tog derhen og tjekkede det ud. Den fine sorte cykel fandt vi så ud af, var i stykker, så den ville han ikke sælge mig. Men han havde en endnu finere gul cykel, med tynde racerdæk, fodbremse og en håndbremse og ingen gear, som blot var lidt dyrere. Den valgte jeg, og fik ham til at slå lidt af prisen.

 
Hurtigt fandt jeg ud af at det var et godt valg; for på vej hjem opdagede jeg en lille knap på midten af styret. Den trykkede jeg ned og fandme om ikke denne cykel, ligesom min kærestes, også kunne flyve. Den fløj endda meget hurtigere. Men ikke nok med det. Endnu en håndbremse var dukket op på styret, det var bare ingen bremse. Når jeg trykkede på den affyrede den en laser kanon, som pegede frem lige over forhjulet. Nu kunne jeg altså både flyve og skyde!

 
Tit tager Susan og jeg ud på hver vores cykel og jager måger, som vi så kan spise til aftensmad. Susan jager dem med en hammer, og jeg skyder dem ned med min laser kanon. Det er skide skægt.

Martin og Kirsten var på besøg i dag. Det belønnede vi dem med pita brød og fyld. Det var en ganske hyggelig aften, lige bortset fra en ting…
 
Jeg har endnu ikke fået købt hagl til mit luftgevær. Jeg var ellers i Rosengårdcentret for at lede, lige inden lukketid. Men jeg fandt kun en fiskebutik, hvor jeg så gik ud fra at de ingen hagl havde.
 
Anyways. Mit gevær skulle ikke bare stå og ikke blive brugt, nu hvor vi havde så fint besøg. Derfor besluttede jeg mig for at tage ladegreb og proppe en tændstik ned i løbet. Jeg tog sigte på Martins højre lår og skød. Det venstre lår blev ramt. Det så ud til at tændstikshovedet var knækket af, og sad klistret til hans lår, men det var ikke tilfældet. Hele tændstikken sad inde i låret, så kun hovedet stak ud. Der må virkelig have været knald på.
 
Jeg undskyldte gentagne gange overfor Martin, og gik over mod ham, for at tage tændstikken ud af hans ben. Men idet jeg rækker ud efter den, hæver han sin arm og vender sin håndflade mod mig. Jeg bliver slynget tilbage og ind i væggen, hvorefter jeg falder til gulvet. Omtumlet kommer jeg på benene igen, og ser over på pigerne. De kigger begge skrækslagne på Martin. Jeg retter mit blik samme vej som deres. Der ser jeg en blåglødende flamme fra Martins ben. En cigar vokser på mystisk vis ud mellem hans lange- og pegefinger. Den bliver tændt på låret. Han tager et kæmpe hiv og puster røgen ud. Så skete der det at røgen begyndte at tage form som bogstaver, som stavede: JEG ER SATAN! I mellemtiden var der også vokset to røde horn ud fra hans pande, og en lang rød hale ud fra hans mølle.
 
Efterfølgende satte vi os ned og spillede Jeopardy.

I dag var jeg så nede i min mors gamle lejlighed/klinik for at rydde det sidste op for hende. Og eftersom jeg har boet dernede, før hun fik klinik der, var der også nogle af mine gamle ting der. Det er meget sjovt at finde sine gamle ting frem.
 
Jeg fandt bl.a. mit gamle luftgevær, som jeg købte sammen med Claus og Martin. da vi var 13 år gamle eller sådan noget. Dengang brugte vi dem (de havde også købt et gevær hver) til at skyde skovsnegle med, omme i deres forældres have. På et tidspunkt da én af sneglene splattede ud, splattede noget af den lige op i munden på Martin. Det morede Claus og jeg os meget over.
 
Men jeg fandt jo det her luftgevær. Desværre havde jeg ingen hagl til det, men prøvede da at knække det alligevel og bare skyde med luft. Jeg sigtede efter en solsort, som sad på muren udenfor. Sigtede og tog ubevidst aftræk, som jeg har lært. Puf! sagde det og fuglen var væk og fjerene dalede langsom ned mod jorden. Jeg blev noget overrasket over at den skød luft så kraftigt ud. Og at vinduet slet ikke var gået i stykker. Jeg fandt mig et nyt mål; pælen hvortil tørresnorene er fastgjort, og skød på den. Den forsvandt også bare sådan, og alle snorene faldt til jorden. Men denne gang så jeg, at det slet ikke var luft den skød med. Det var laser, tror jeg, for der kom en meget tynd og blå lysstråle ud af løbet. Det ville jo måske også forklare at jeg kunne skyde igennem vinduet, uden at der skete det noget.
 
Ret vildt at luftgeværer, der ikke har været brugt et stykke tid, bare kan forvandle sig til lasergeværer i stedet for. Det kan være jeg skal prøve at købe nogle hagl, og se hvad der sker hvis jeg skyder både med hagl og laser. Det er slet ikke sikkert den kan, men det er da et forsøg værd.