Trampolinen til helvede

Martins forældre skal have en ny trampolin. Derfor kunne Martin og jeg overtage deres gamle fire meters, hvilket vi gjorde i weekenden. Vi tog ud til vores fælles svigermor, for at låne en trailer. Så gik turen til Ørsted, hvor Martins forældre bor. Trampolinen stod vind- og vejrbidt og ventede på at blive skilt ad og fragtet til Odense. Det var noget af en opgave at få lortet skilt ad, da mange af skruerne var rustet fast. Det lykkedes dog, med hjælp fra lidt rustopløser og noget knofedt. En hurtig kost over dugen, og den var klar til at blive pakket på traileren og spændt fast. Vi takkede for det skænkede og drog mod byen og kolonihaven, som skulle huse denne skønne tilkommer.

På vejen til haven hørte vi, hvad vi mente var onde lyde; rumlen og ond latter og skrig. Vi hørte det flere gange og undrede os, men slog det så hen, og tænkte ikke mere over det.

Da vi ankom, var vejret godt. Solen skinnede og ikke meget sky var at se. Det gik som en drøm at samle svinet, og i løbet af nul komma fem stod den klar til at blive besprunget. Martin lagde ud med hopning og fremviste en masse seje ting. Jeg sluttede mig til ham, så vi var to på trampolinen, hvilket kan være meget farligt. Det ville så også vise sig at være ret farligt for os.

Vi gav den begge gas og hoppede højere og højere og højere og højere. Faktisk kom vi op i nærheden af en femten meters penge. Men så pludselig da vi ramte mod dugen igen, gik Martin igennem den. Jeg fløj op igen og kiggede ned, men jeg kunne ikke se noget hul, og ikke nogen Martin. Da jeg ramte dugen, gik jeg fandme også igennem. Der var helt sort i nogle sekunder, og da jeg atter kunne se, så jeg at jeg var i en hule med et rødt flammende skær. Jeg fik øje på Martin, som sad og så lidt omtumlet ud. Lyden af ond latter, skrig og en dyb rumlen var i mine ører. Da jeg kiggede rundt, så jeg at vi befandt os i en kæmpemæssig hule, som var fyldt med mennesker, der blev pint af selvdrivende torturmaskiner. Satan stod midt i hulen, omgivet af store flammer og grinte sin onde latter. Det lignede at han stod med sin trefork og dirigerede maskinerne til ondskab.

Martin og jeg kiggede på hinanden og tænkte det samme. Så løftede vi begge mellemfingeren, råbte efter Satan og gravede os til overfladen igen. Da vi kom derop satte vi os i hver vores stol og fik en dejlig kold bajer.